søndag den 3. oktober 2010

Dag 12 Hvor blev Fyn af

Dagen så noget grå ud, og jeg var en anelse tung i bagdelen med at komme afsted, var først på den fynske asfalt kl. 09:10 - Syv sover, ved ikke hvad der sker. 
Men lige så snart jeg har gået mine første 10 skridt, fortryder jeg at jeg ikke to afsted en time før. Mine bene er blevet så giftige, der er ikke så meget brok, de går bare der ud af, fuld hammer, jeg slapper bare af og små sover, så plejer de at vække mig 10 min før mål :) Jeg er blevet en maskine!

Mine første kilometer ud af middelfart er en ren industrielt safari, store intetsigende bygninger, skilte man ikke kan tyde og så en masse parkerings pladser. Lettere deprimerende at gå igennem. 
Mere pigtråd tak
Gik hele vejen af Hovedvej 303, den ene lille landsby efter den anden, alle byerne var i besiddelse af en lille bod, hvor der blev solgt pynte græskar, løg og blommer. 
Eller kunne turen byde på en del store godser, som lå så højtideligt og meget fint hvert 5. km. Steder som sikker har styret de forskellige egne med hård hånd. 



Her ned for ende ser vi Diget, et gammel Gods fra 1890, Diget Gods er på 170 hektar. 


Hermed en af de bomber af liv, vi stødte på undervejs






Just 1,8 kilometer inden mål, støder jeg på disse gutter. De vinker mig ind på en rasteplads 300meter længere henne. De er ægte Akvavit supporters, og daglige læsere af turen. De er alle toppe af poppen inden for kajak surf, og har været et smut i Hvide Sande, for at nyde det attraktive farvand. 
Per Juel, der bekymrende nok står med flasken, er aktiv indlægsdebattør hos Aalborg Akvavit på Facebook. Jeg havde meget svært ved at få flasken retur, og der var utrolig livagtige simulationer om at åbne flasken, jeg smilede pænt og grinede med, med knyttede næver på ryggen. Altid klar :)


Fra venstre har vi Тобиаs Андерсен, Russisk mester i Grønlænder rul. Тобиаs er jaget af piger verden over på grund af sit erhverv.  Per Juel aktiv Aalborg akvavit supporter, Jan Jelstrup Christiansen og Peter Dieckmann. Tak for besøget og ikke mindst for støtten, det kan jeg leve længe på. 
Et lille bevis for en rolig dag i morgen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar